Uddannelser og kompetencer i BITVA-virksomheder


Et bredt fagområde

Medlemsvirksomhederne i BITVA dækker en lang række fagområder inden for industrien lige fra automationsløsninger og over transmissionssystemer til værktøj og værktøjsmaskiner. BITVAs medlemsvirksomheder arbejder typisk som agenter, handelsvirksomheder eller grossister inden for området med salg af komponenter og installationer kombineret med faglig knowhow og ekspertise til alle segmenter indenfor dansk industri, landbrug, maritimt, offshore, offentlige værker m.v.

Engrosleddet er bindeleddet mellem producent af et emne/element (f.eks. en ventil eller et gear) og slutbrugeren, som skal have et produktionsanlæg eller fjernvarmeværk til at producere. Medarbejdernes kompetencer er er helt afgørende for, at virksomhederne kan blive ved med at udvikle produkter og services til kunderne i Danmark.

I BITVA-medlemsvirksomhederne er der behov for tekniske medarbejdere på alle niveauer – fra faglært til specialiseret ingeniør. Der er brug for medarbejdere, der tænker udvikling og optimering og er parate til at bryde grænser i forhold til tekniske løsninger på områder i konstant udvikling.

Uddannelser

De mange brancheområder giver gode jobmuligheder for mange forskellige uddannelsesretninger. Mange uddannelser finder anvendelse i BITVAs medlemsvirksomheder og karrieremulighederne er mange, fokus er på hele uddannelseskæden og ikke blot på enkelte uddannelser eller uddannelsesniveauer.

Medarbejderne i BITVAs medlemsvirksomheder har blandt andet følgende uddannelser, når de arbejder med det tekniske område:

Erhvervsuddannelser

Automatikmontør/automatiktekniker/automatiseringstekniker

CNC-tekniker og -assistent

Elektronikfagtekniker

Elektrotekniker

Finmekaniker

Industritekniker

Montører

Smed

Værktøjsmager

Videregående uddannelser

Automationsteknolog (erhvervsakademierne)

Driftsteknolog (erhvervsakademierne)

Energiteknolog (erhvervsakademierne)

Ingeniør (universiteterne, som civil- og diplomingeniører)

Maskinmester (maskinmesterskolerne)

Produktionsteknolog (erhvervsakademierne)

De merkantile uddannelser finder også i stor udstrækning anvendelse på kontoerne på BITVA-området. Medarbejderne på kontorerne har en vigtig rolle med at skabe værdi for virksomhedens produkter og services. Der er ansat medarbejdere, som er handelsuddannet, de arbejder med at indhenter tilbud, sammenligne priser/kvalitet, arbejder med logistik samt med indkøb af varer. Medarbejdere med en kontoruddannelse arbejder typisk med kommunikation, administration, salg, service, økonomi og planlægning m.v. Nogle medarbejder har en akademiuddannelsen i salg og markedsføring. Mange BITVA-virksomheder har løbende elever ansat på deres kontorer.

Salg

Da BITVAs medlemsvirksomheder typisk er grossister, der sælger elementer/løsninger, er der et stort behov for medarbejdere, der kan forestå salget hos kunden. For at kunne finde de rigtige løsninger til kunden er det vigtigt at kunne tænke i helheder for at ramme en løsning, der tager hensyn til kundens produktion andre systemer. BITVAs brancheområder har brug for dygtige teknikere, der er på forkant med den teknologiske udvikling. Teknikere, der kan sætte sig ind i kundernes behov og sammen med kunden kan udvikle nye løsninger med den nyeste teknologi inden for fagområdet, er i høj kurs inden for BITVAs medlemsvirksomheder.

Efter- og videreuddannelse

Opkvalificering er essentiel med henblik på fremtiden. Det er vigtigt, at medarbejderne efter- og videreuddanner sig så virksomhederne kan være på forkant med fremtidens udfordringer.

For mange medarbejder ansat i BITVAs medlemsvirksomheder foregår efteruddannelsen direkte hos maskinleverandørerne typisk i udlandet.

Både videre- og efteruddannelse kan ske på mange forskellige måder – både formelt og uformelt via f.eks. offentlige AMU-kurser, interne kurser, sidemandsoplæring eller kurser på det private marked. Det kan være uoverskueligt at finde rundt i udbuddet af efteruddannelseskurser for medarbejdere inden for det tekniske område, men der er god hjælp og inspiration at hente på Undervisningsministeriets ”UddannelsesGuiden” (www.ug.dk), hvor man kan læse om de formelle videreuddannelsesmuligheder for voksne

Virksomheder og medarbejdere adgang til eVejledning (en hotline i regi af Undervisningsministeriet), der tilbyder hjælp og vejledning om de offentlige uddannelser og efteruddannelsesmuligheder for voksne medarbejdere. Undervisningsministeriet har tillige en side www.voksenuddannelse.dk, der kan hjælpe med at finde de rigtige efter- og videreuddannelsesmuligheder.

For mange medarbejder ansat i BITVAs medlemsvirksomheder foregår efteruddannelsen direkte hos maskinleverandørerne typisk i udlandet.