BITVA Elevpris 2023

BITVA-ELEVPRIS hylder de bedste talenter blandt BITVAs medlemsvirksomheder. Derfor er det en enestående mulighed for at kigge på, om en af jeres nuværende elever eller lærlinge skiller sig positivt ud i forhold til jeres tidligere elever og lærlinge. Er det tilfældet, så send en mail til kontakt@bitva.dk med din motivation for, at netop jeres elev/lærling bør vinde prisen. 

Alle elever på handelsuddannelsen eller fra de tekniske erhvervsuddannelser kan komme i betragtning. 

Elevprisen gives som en anerkendelse til 1-2 af de dygtigste elever, som både har et fagligt højt niveau og som i dagligdagen udviser personligt engagement, hjælpsomhed, initiativ og positivitet til glæde for kunder og kollegaer. 

For at indstille en elev/lærling til BITVA-ELEVPRIS 2023 skal jeres indstilling indeholde følgende: 

  • Har vist særlig interesse og engagement for brancheområdet 
  • Har udvist stor selvstændighed og initiativ
  • Har tilkendegivet målet for sin uddannelse
  • Har været og er et godt eksempel for sine kollegaer
  • Har deltaget i undervisningen på en godkendt handelsskole eller teknisk skole med et godt resultat
  • Har været elev, lærling eller voksenlærling inden for det sidste år 

Prisen uddeles på BITVAs generalforsamling den 9. marts 2023, og vinderen af elevprisen modtager 5.000 kr. 

Meld jeres kandidat til prisen ind til sekretariatet hurtigst muligt, og senest den 20. februar 2023. I mailen skal der stå, hvorfor netop denne elev skal modtage BITVA-ELEVPRIS 2023.