Ny bekendtgørelse om maskiner fra 1. juli 2021

Vi har modtaget denne besked fra Sikkerhedsstyrelsen, som hermed gives videre:

En ny bekendtgørelse om maskiner træder i kraft 1. juli 2021. Det sker som følge af, at maskindirektivet og tilhørende regler sidste år blev en del af lov om produkter og markedsovervågning på linje med en lang række andre produktområder, hvor Sikkerhedsstyrelsen er myndighed.

En af de væsentligste ændringer med den ny bekendtgørelse er, at den samler kravene til fabrikanter, importører og distributører af maskiner, så reglerne bliver mere overskuelige. Bekendtgørelsen om maskiner indeholder enkelte nye pligter for importører og distributører, bl.a. om opbevaring af dokumentation. Dette træder først i kraft den 1. januar 2022.

Der er information om den nye bekendtgørelse på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk: https://www.sik.dk/erhverv/produkter/maskiner/love-og-regler/ny-bekendtgoerelse-om-maskiner-1-juli-2021.